Strategisk kommunikation

now browsing by category

 

Hvad går strategisk kommunikation ud på?

Mange ved ikke helt, hvad strategisk kommunikation reelt går ud på. Egentlig er det ganske simpelt. Strategisk kommunikation handler om målbevidst kommunikation, hvor du har en klar hensigt med din kommunikation og det, du kommunikerer ud til en bredere offentlighed. Du vil opnå noget, og du bruger kommunikation som et redskab til at nå dette mål. Kommunikation og PR kan nemlig skabe værdi for en virksomhed eller organisation, og derfor er det vigtigt at tænke ind i sin forretning.

Når du bruger strategisk kommunikation, gælder det i de fleste tilfælde om at forbedre virksomhedens omdømme, udbrede kendskabet til et nyt produkt eller tiltag og generelt tiltrække kunder og partnerskaber. En virksomhed har altid en overordnet strategi for sin forretning, og strategisk kommunikation bruges til at understøtte denne. Du kan ikke succesfuldt benytte strategisk kommunikation, hvis din forretningsstrategi ikke på forhånd er på plads.

Når du skal lægge en strategi for din kommunikation og PR, gælder det om at lave målsætninger. Spørg dig selv og dine medarbejdere, hvad I vil opnå med kommunikationen, og først derefter kan det praktiske arbejde begynde.

Hvad indeholder strategisk kommunikation?

Strategisk kommunikation foregår i praksis ved, at du og din virksomhed identificerer de vigtigste målgrupper, hvilke budskaber der kan benyttes og er relevante for hver målgruppe, samt hvilke kanaler og medier der skal bruges til at få budskabet ud til målgrupperne. Derfor nytter det ikke noget at have en vag idé om, at virksomheden skal have en tilstedeværelse på de sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. Det gælder om at identificere, hvad virksomheden kan få ud af en eventuel tilstedeværelse, og om disse medier overhovedet er relevante i forhold til budskab og målgruppe. Måske er Twitter relevant, men ikke Facebook. Mange virksomheder glemmer at stille sig selv disse spørgsmål, før de bruger mange ressourcer på at opbygge en tilstedeværelse på sociale medier.

Derfor er kommunikationsbureauer vigtige

Det er ikke nemt at skabe den rigtige form for kommunikation med målgruppen. Derfor kan det være en god idé at benytte et kommunikations- og PR-bureau til opgaven. Et kommunikationsbureau i København kan hjælpe med dels at lægge den rigtige strategi og dels ved at bruge deres ekspertise til at målrette budskaber og kampagner til de rette kanaler, så det faktisk når ud til målgruppen. Et kommunikationsbureau kan også hjælpe, hvis det går helt galt. De sociale medier har mere magt end nogensinde, og brugerne har mere magt end nogensinde før. Derfor skal der ikke meget til, før det gør galt, medmindre man er en effektiv og erfaren kommunikatør, der ved præcis hvordan man skal dreje en historie eller fortælle en, der kan forbedre virksomhedens omdømme.

Rostra Kommunikation A/S

Svanemøllevej 58

2900 Hellerup

33159420

© 2019: De Grønne Diplomer | GREEN EYE Theme by: D5 Creation | Powered by: WordPress